Om byggesagen

Hvad skal renoveres?

Afdelingen står overfor en helhedsplan både inde i boligerne og på bygningerne.

Inde i boligerne: Udskiftning af indvendige installationer, etablering af tilgængelighedsboliger og evt. nye badeværelser.

Udenfor: Nye facader og nyt tag samt fornyelse af udearealer og et evt. fælleshus. 

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til renoveringen, kan du kontakte projektleder Henrick Villemoes Poulsen på 21 89 98 92 eller hpo@fa09.dk

Mere information følger

Vi ved godt, at en så stor renovering betyder rigtig mange spørgsmål, og vi bestræber os på at kunne give så mange svar som muligt.
Men lige nu er vi så tidligt i planlægningsfasen, at det endnu ikke er muligt at besvare alle spørgsmålene helt konkret.

I vil løbende blive inviteret til informationsmøder og blive orienteret i nyhedsbreve om renoveringen, når tidsplanerne og planlægningen er mere konkrete.

Hold øje med hjemmesiden her og postkassen, hvor nyhedsbrevene kommer. 

Hvornår går vi i gang?

Pt forventer vi, at den fysiske renovering kan starte i sommeren 2028. Inden da skal der foretages en række forundersøgelser, der begynder i foråret 2026. Når forundersøgelserne er på plads kan den egentlige planlægning af helhedsplanen og de forskellige renoveringer begynde.

I modtager naturligvis meget mere information inden, at hele renoveringen går i gang,

Midlertidig genhusning

Fordi det er så omfattende en renovering, hvor I ikke kan bo i jeres lejligheder, vil der blive tale om midlertidig genhusning. Hvornår, hvor længe og hvor, genhusningen skal finde sted, er endnu ikke fastlagt, for det kommer an på, hvor lang tid byggeperioden bliver.
Vi vil naturligvis tilstræbe at gøre genhusningsperioden så kort som muligt samt at kunne tilbyde jer genhusning i en bolig, der i så vid udstrækning som muligt svarer til jeres nuværende.

I vil blive inviteret til informationsmøder samt individuelle genhusningssamtaler, så snart det er muligt at fastslå, hvornår genhusningen skal finde sted. Her vil I få meget mere information om, hvor det vil være muligt at blive genhuset, hvilke særlige hensyn, der skal tages, hvordan flytningen vil foregå osv.