Gårdlaug Ø-Haven
Velkommen til Gårdlauget Ø-Haven
Gårdlauget Ø-Haven blev etableret i 1982 på baggrund af en kommunal tinglyst beslutning med det formål at sikre demokratisk indflydelse på vedligeholdelse, ændringer og fornyelser i fællesgården.
Gårdlauget varetager drift, vedligeholdelse og udvikling af gården og arbejder for at skabe kontinuitet i tiltagene. Samtidig fungerer gårdlauget som et samlingssted for idéer fra beboerne og bidrager til et godt miljø og fællesskab i gården.
Alle ejendomme i området er en del af gårdlauget og med til at sikre det fælles ansvar.