Postparken blev i 2003 af Landsbyggefonden udtaget som demonstrationsprojekt for renovering af 50’er-byggeri, som skulle opgraderes til nutidig standard. Helhedsplanen indebærer en omfattende opgradering og energirenovering af 285 boliger og etablering af større boliger med 4 og 5 værelser, så det bliver nemmere at fastholde børnefamilierne i afdelingen.
Renoveringen er rigtig godt i gang og mange af Postparkens familier er allerede flyttet ind i deres flotte, nye hjem.
I denne video kan du se mere om den omfattende renovering og om det flotte samarbejde mellem FA09, PAB, entreprenør Enemærke & Petersen A/S og rådgivere TNT Arkitekter og MOE.