Se film om renoveringen af Postparken
Postparken blev i 2003 af Landsbyggefonden udtaget som demonstrationsprojekt for renovering af 50’er-byggeri, som skulle opgraderes til nutidig standard. Helhedsplanen indebærer en omfattende opgradering og energirenovering af 285 boliger og etablering af større boliger med 4 og 5 værelser, så det bliver nemmere at fastholde børnefamilierne i afdelingen.
Renoveringen er rigtig godt i gang og mange af Postparkens familier er allerede flyttet ind i deres flotte, nye hjem.
I denne video kan du se mere om den omfattende renovering og om det flotte samarbejde mellem FA09, PAB, entreprenør Enemærke & Petersen A/S og rådgivere TNT Arkitekter og MOE.
Helhedsplanen i hovedtræk:
- 285 boliger renoveres og moderniseres
- Der etableres niveaufri adgang til 30 boliger
- Der etableres 86 2-etages tagboliger ved inddragelse af overliggende tagrum
- Alle boliger, som ombygges til 2-etages tagboliger eller tilgængelighedsboliger, får nyt toilet, bad og køkken
- Øvrige boliger får renoveret toilet og bad, mens udskiftning af køkken vil bero på en konkret vurdering af det enkelte lejemål
- Alle tage over nye tagboliger renoveres. De øvrige tage renoveres efter behov.
- Nordgavle efterisoleres og afsluttes med skalmur, hvor der etableres tagboliger
- Udskiftning af altaner og altandøre
- Udskiftning af vinduer i boliger og trappeopgange
- Opgradering af tekniske faciliteter, eks. varmekilder i køkken og bad
- Energirenovering
- Opførelse af nyt fælleshus. Afdelingen har ikke tidligere haft lokaler, hvor beboerne kunne mødes
- Opgradering af grønne fællesarealer samt etablering af LAR
1