I dag er det officielt: PAB skal opføre ungdomsboliger på den attraktive adresse ved Strandvejen i Charlottenlund, som indtil nu har været ejet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Formand for PAB og FA09, Nikolaj Jørgensen, udtaler sig i dag i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet:
"Vi er meget glade for, at PAB får muligheden for at tilbyde attraktive boliger til studerende på denne ikoniske beliggenhed. Nu skriver vi videre på Bilharziosebygningens historie og ser frem til at bidrage til liv og udvikling i området. Vi har allerede et fantastisk samarbejde med Gentofte Kommune, da vi netop er blevet færdige med byggeriet af Kornerup Kollegiet på Niels Steensens Vej. Og samtidig vil vi trække på den unikke erfaring, som FA09 har med at administrere ungdomsboliger. Boligerne bliver nemlig en del af vores kollegiefællesskab med knap 2500 ungdoms- og kollegieboliger i og omkring København."
Se Kulturministeriets pressemeddelelse her.
Arkivfoto: Gentofte Kommune